
136.5K
Downloads
67
Episodes
I podcastserien ”Lad os tale om psykisk sygdom” gør vi netop det. Taler om alt det, der vedrører psykisk sygdom. Vi taler om det, der er svært og om det der lykkes på trods af et liv med psykisk sygdom. Og om diagnoser, symptomer og behandling – både ud fra en personlig og en faglig vinkel. Vi taler også om håb, om at blive rask og komme sig fra en psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom. ”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem fagpersoner og brugere af psykiatrien. Bag podcasten står PsykInfo Region Syddanmark og PsykInfo Region Sjælland.
Episodes

Wednesday Jan 31, 2024
58. Et kig bag masken med mor
Wednesday Jan 31, 2024
Wednesday Jan 31, 2024
I afsnit 48 hører vi om Rasmus' erfaringer i livet med autismespektrumforstyrrelsen Aspergers syndrom. I dette afsnit er Rasmus igen på besøg, men denne gang sætter Rasmus' mor Anne os ind i, hvordan livet har været med forældrehatten på. Det har været mange år fyldt med udfordringer og svære beslutninger – men det ændrer ikke på, hvor stærkt et bånd, der er knyttet mellem mor og søn. Lyt med og få et kig bag masken med mor.
”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.
Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk
Medvirkende: Anne Hvidberg Jørgensen, lokalformand, SIND Tønder og Rasmus Hvidberg Jørgensen, EN AF OS-ambassadør
Journalist: Nicolas Doria Adet Hansen
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 43 min.

Monday Jan 08, 2024
57. Ung med bipolar lidelse
Monday Jan 08, 2024
Monday Jan 08, 2024
Hvordan kan man få et normalt ungdomsliv i balance, når man har bipolar lidelse? Og hvordan skal man som pårørende agere for bedst at støtte den unge? Det er blot nogle af spørgsmålene som vi kommer ind på i dette afsnit, i selskab med Marcus Richard, der er studerende og har bipolar lidelse, og psykolog Glennie Almer, der er specialiseret i behandling af bipolar lidelse og også selv har diagnosen. Lyt med og få gode råd til hvordan man kan håndtere sine følelsesudsving, når Glennie og Marcus deler deres fortællinger og erfaringer.
”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.
Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk
Medvirkende: Glennie Almer, psykolog og Marcus Richard, studerende
Tilrettelægger: Lasse Buch
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 37 min.

Monday Nov 27, 2023
56. En åben snak om mørke tanker
Monday Nov 27, 2023
Monday Nov 27, 2023
I dette afsnit taler vi med 24-årige EN AF OS-ambassadør Jonas, der har tilbagevendende selvmordstanker, der udspringer af depression og følelsen af ensomhed. Vi taler også med Erik Christiansen fra Center for Selvmordsforskning, der har mange års erfaring med forskning i selvmord.
Hvis du kæmper med selvmordstanker, kan det være en stor hjælp at dele de tanker og følelser, der følger med. Livet kan føles uoverskueligt, og de mørke tanker kan være svære at komme igennem – men der er altid hjælp at hente. Har du brug for en anonym snak, kan du altid ringe til Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 året rundt fra 11-05 eller du kan benytte chatten på Livslinien.dk.
Er du pårørende til en person, du mistænker for at gå med selvmordstanker, så vær ikke bange for at spørge ind til vedkommende. Ved at tale åbent om emnet kan vi nedbryde stigmatiseringen og støtte hinanden på en meningsfuld måde.
Medvirkende: Jonas, EN AF OS-ambassadør og Erik Christiansen, Ph.D., lektor og forskningsleder, Center for Selvmordsforskning
Journalist: Nicolas Doria Adet Hansen
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 31 min.

Wednesday Oct 11, 2023
55. Den gravides balancegang
Wednesday Oct 11, 2023
Wednesday Oct 11, 2023
På et tidspunkt i Karins liv beslutter hun sig for, at hun gerne vil være mor. Det betyder også, at hun skal i gang med en udtrapningsplan af medicinen, som hun tager, fordi hun har diagnosen bipolar affektiv sindslidelse. Men hvordan reagerer Karin, når hun pludselig står uden sin medicin? Hvor meget hjælp får hun under – og efter – graviditeten?
Medvirkende: Karin Thimm, EN AF OS-ambassadør
Journalist: Nicolas Doria Adet Hansen
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 36 min.

Friday Sep 15, 2023
54. Fra ironman til angst
Friday Sep 15, 2023
Friday Sep 15, 2023
For EN AF OS-ambassadør Daniel Fabricius-Sommerkorn skulle fødslen af hans første barn vise sig at blive mere kompliceret end forventet. Datteren var en stjernekigger, hustruen skulle have akut lægebehandling – og Daniel kunne intet gøre.
Dette er Daniels egen fortælling om, hvordan en ironman får angst, stress og depression som resultat af en svær fødsel, der gav en nyfødt datter og førstegangsfødende hustru fysiske komplikationer, men endte med at påvirke den nyudklækkede far mentalt hårdest.
Medvirkende: Daniel Fabricius-Sommerkorn
Journalist: Nicolas Doria Adet Hansen
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 45 min.

Thursday Aug 17, 2023
53. ”Mand dig op!” – når mænd ikke trives
Thursday Aug 17, 2023
Thursday Aug 17, 2023
Verden over sættes ekstra fokus på selvmordsforebyggelse i september 2023, når verdensdagen for selvmordsforebyggelse afholdes. I år vil vi i Psykiatrien i Region Syddanmark i et samarbejde mellem PsykInfo og Center for Selvmordsforebyggelse fokusere på, hvordan vi kan forebygge mistrivsel og selvmord blandt mænd i alle aldre. Vi taler med fagpersoner, der arbejder på forskellig vis med at forebygge selvmord.
I dette afsnit er vi på besøg hos Mandecentrets afdeling i Odense, hvor vi taler med forstander Michael Panduro Hammer om, hvad der er de typiske årsags- og risikofaktorer, der kan lede til, at mænd søger hjælpen hos et af landets mange Mandecentre.
Medvirkende: Michael Panduro Hammer, forstander hos Mandecentret
Journalist: Nicolas Doria Adet Hansen
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
I samarbejde med: Center for Selvmordsforebyggelse
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 35 min.

Monday Jul 03, 2023
52. Et studieliv med udfordringer
Monday Jul 03, 2023
Monday Jul 03, 2023
Amalie Salbøg er psykologistuderende og EN AF OS-ambassadør. Vejen til at have både studielivet og det mentale i balance har dog været en kringlet vej med masser af udfordringer. Det har krævet studiestart af flere omgange, lange sygemeldinger og at skulle finde ud af, hvem hun egentlig var, efter pludselig ikke at kunne genkende sig selv længere. Diagnosticeringen viste sig at være en kæmpe lettelse på mange punkter, men det er hendes eget målrettede fokus, der har sat hende i sin nuværende position, hvor hun kan balancere et krævende studieliv og en bipolar diagnose.
”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.
Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk
Medvirkende: Amalie Salbøg, EN AF OS-ambassadør
Journalist: Nicolas Doria Adet Hansen
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 32 min.

Thursday Jun 22, 2023
51. Det perfekte barn
Thursday Jun 22, 2023
Thursday Jun 22, 2023
Mikkel fik som barn fortalt, at han var det perfekte barn. Han var glad, klarede sig fremragende i skolen og var god til sport. På overfladen så alt normalt ud, men i virkeligheden kæmpede Mikkel med store psykiske udfordringer, som ingen omkring ham opdagede. I dette afsnit fortæller Mikkel om hans børne- og ungdomsliv. Om op og nedture, om et liv med aspergers syndrom, og hvordan selvskade har fulgt ham hele vejen igennem. Hør om Mikkels vej til at få hjælp, hvordan han i dag er clean fra selvskade og hvordan han nu håndterer livet, når det gør ondt.
”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.
Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk
Medvirkende: Mikkel Almgren-Hansen, ventilationsmontør og EN AF OS-ambassadør
Tilrettelægger: Lasse Buch
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 40 min.

Thursday Jun 01, 2023
50. En ny vej
Thursday Jun 01, 2023
Thursday Jun 01, 2023
I mange år er patienter med selvskadende adfærd blevet mødt med tvang i Psykiatrien med det formål at stoppe og beskytte mod selvskaden. Men nu er tilgangen til, hvordan man møder og behandler patienter, der selvskader, ved at ændre sig. I dette afsnit taler vi med cheflæge Nicolas Hansen, der har været faglig ansvarlig for udformningen af 'Selvskadens 10 interventioner' i Psykiatrien Region Sjælland. Det er en vejledning, der kommer med anbefalinger til, hvordan Psykiatrien i højere grad kan inddrage og tale i øjenhøjde med patienter, der selvskader, for at forstå hvilken funktion selvskaden har for dem og støtte dem til at finde andre mestringsstrategier.
”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.
Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk
Medvirkende: Nicolas Hansen, cheflæge i Psykiatrien Øst, Psykiatrien Region Sjælland
Tilrettelægger: Lasse Buch
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 26 min.

Friday May 05, 2023
49. Politimandens PTSD
Friday May 05, 2023
Friday May 05, 2023
Efter 34 år i politiet blev arbejdet for meget for Ole Nielsen, der efter en indlæggelse i psykiatrien fik diagnosticeret PTSD. I dette afsnit fortæller Ole blandt andet om, hvad der fik filmen til at knække, og hvordan flere årtiers belastning har sat sig dybt i ham og hans hverdag.
”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.
Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk
Medvirkende: Ole Nielsen
Journalist: Nicolas Doria Adet Hansen
Udgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region Sjælland
Musik: Nicolas Doria Adet Hansen
Varighed: 27 min.